Vi synger om fugle

Er du dus med himlens fugle    

Du grønne skov du glade lærke
Åh gudskelov at jeg kan mærke
Alt dette er ven med mig
Har du det som jeg
Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer
Forstår du alle hjerter der banker her og der
Kan du smile til en kronhjort og vinke til en stær
Så har du fundet ud af noget som er meget værd
En rødkælk en guldsmed en bly forglemmigej
Et grantræ en vipstjert de elsker nemlig dig
Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer
Så har du fundet ind til det som gør livet allermest værd

 

Den grønne skov hver spurv jeg kender
Dem fik jeg lov at få som venner
Hvem har vel en bedre ven
Jeg spørger igen
Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer
Forstår du alle du alle hjerter der banker her og der
Kan du smile til en kronhjort og vinke til en stær
Så har du fundet ud af noget som er meget værd
En rødkælk en guldsmed en bly forglemmigej
Et grantræ en vipstjert de elsker nemlig dig
Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer
Så har du fundet ind til det som gør livet allermest værd

 

Tekst: J. L. Heiberg
Melodi: Tysk folkemelodi

Højt på en gren en krage

Højt på en gren en krage
– sim sala dim bam ba
sala du sala dim –
højt på en gren en krage sad.

Så kom en hæslig jæger
– sim sala dim bam ba
sala du sala dim –
så kom en hæslig jæger hen.

Han skød den stakkels krage
– sim sala dim bam ba
sala du sala dim –
han skød den stakkels krage ned.

Nu er den stakkels krage
– sim sala dim bam ba
sala du sala dim –
nu er den stakkels krage død.

http://sangetilboern.dk/hojt-pa-en-gren-en-krage/

Tekst: Harald Bergstedt
Melodi: Carl Nielsen

Jeg ved en lærkerede

Jeg ved en lærkerede
jeg siger ikke mer;
den findes på en hede,
et sted, som ingen ser.

I reden er der unger
og ungerne har dun.
De pipper, de har tunger,
og reden er så lun.

Og de to gamle lærker,
de flyver tæt omkring.
Jeg tænker nok, de mærker,
jeg gør dem ingenting.

Jeg lurer bag en slåen.
Der står jeg ganske nær.
Jeg rækker mig på tåen
og holder på mit vejr.

For ræven han vil bide
og drengen samle bær.
Men ingen skal få vide,
hvor lærkereden er.

Tekst: Thorbjørn Egner – på dansk ved Halfdan Rasmussen
Melodi: Thorbjørn Egner

Jeg er en papegøje fra Amerika

Jeg er en papegøje fra Amerika.
Min far var papegøjefiskepakker.
Jeg sagde ingenting, men mor hun sagde nu og da:
Han lærer nok at tale, når han snakker.
Nu synger jeg: Åh falleri og fallera!
Hvis nogen spør’ mig, hvor jeg kommer fra,
så svarer jeg: Åh falleri-ha-ha! Ha-ha!
Jeg er en papegøje fra Amerika.

Jeg bo’de i en skov til jeg blev konfirmer’t.
Så blev jeg fanget af en fuglefanger.
Han lærte mig at synge, da han selv var for genert,
og siden blev jeg operettesanger.
Nu synger jeg: Åh falleri og fallera!
Hvis nogen spør’ mig, hvor jeg kommer fra,
så svarer jeg: Åh falleri-ha-ha! Ha-ha!
Jeg er en papegøje fra Amerika.

En dag kom der en skipper ind og købte mig
for femogtyve kroner og en blomme.
Jeg spiste blommen selv og skreg hurra og fløj min vej,
og siden kom jeg her til Kardemomme.
Her synger jeg: Åh falleri og fallera!
og byder man mig sukker si’er jeg ja,
for alle ved: Åh falleri-ha-ha! Ha-ha!
at jeg er papegøjen fra Amerika.

Vi folder fugle i papir

Kendte fugle fra tegneserierne

Vi arbejder med DANSKE FUGLE

Her i december måned skal vi:

- ud og se på fugle
- tegne fugle
- lytte til fugle
- læse om fugle
- lære om fugle
- tage billeder af fugle
- tælle fugle

Vi skal arbejde med de 10 mest almindelige fugle i Danmark.

Fuglestemmer: klik her

Hvor bor og spiser de?

Når du bygger fuglehuse, er det vigtigt, at de passer til fuglene

Fuglehusets størrelse og indgangshul afgør, hvilken slags fugle, der besøger det.

Den korrekte størrelse åbning for fugle som finker og mejser er 3,2 cm, mens

 en krage eller allike skal bruge 15 cm.

Smileyerne viser vej

Katten og kællingen

Katten og kællingen
de sloges om vællingen
Av, sagde kællingen
jeg brændte mig på vællingen
Miav sagde katten
du ku´ ha´ ladt mig ha´ den

Kællingens kat

Kællingens kat 

Der var engang en gammel kælling i Bælling, som stod og kogte vælling.

Hun hed Maren Træsko, og hendes kat hed Knud. Maren boede i et lille, hvidkalket og stråtækt bindingsværkshus vest for branddammen ved Bælling Bøveskov.
Haven, som nu var fuld af tidsler, mælkebøtter og vandrotter, var engang en af de fineste på egnen, og Maren vandt det åbne rødbedemesterskab på markedet i Vimmelstrup i 1908.
Maren Træsko blev 1. april 1915 gift med Poul Hat i kæret. Sammen fik de tolv børn: Hjalmar Avekat, Peter Bundskraber, Poul Pibe, Aksel Knast kaldet Knast-Aksel, Ditte Dut, Thorkild Tjærespand, Preben Brædt, Kræsten Kvabodder, Stine Styg og Tine Tyk (tvillinger), Palle Pyt og Petter Kværn.
Alle børnene blev døbt af pastor Haarballe i Vimmelstrup kirke og døde senere alle sammen under den spanske syge og blev begravet af pastor Haarballe i Vimmelstrup kirke.
En dag, hvor Maren Træsko stod og kogte vælling, sagde hun til sin kat Knud: – Jæ ska‘ li‘e over te‘ Mary i mosen, ka‘ dutte li‘e ta‘ å passe vællingen imens, kat? – Hmmmmmmmmmmm, spandt katten Knud, men ikke så snart var Maren Træsko, som var 87 år og 4 måneder gammel, kommet op på sin knallert, før katten Knud sprang op og åd både grøden og gryden og grydelapperne med.

Da Maren kom tilbage på sin gamle knallert fra Mary i mosen og trippede ind i køkkenet, slog hun sine gamle hænder sammen og udbrød: – Jamen herre Jemini, kat, har du ædt både grøden og gryden og grydelapperne? – Mmmjooooooo, det kan man vel godt sige, sagde katten Knud, og nu æder jeg også dig.
Og så åd katten kællingen og løb ud af huset og ud ad vejen. Da den havde løbet en tid, mødte den en trold med en tud så stor som en bæverhale. – Hvor er du tyk, lille mis, sagde trolden. Hvad har du dog spist? – Mmmmmmmmm, sådan set ikke andet end grøden, gryden, grydelapperne, kællingen og dig, sagde katten Knud, og så åd den trolden med en tud så stor som en bæverhale.
Så gik den videre ud ad vejen, og der mødte den en nisse med skæg så langt som en røvsyg søndag. – Ih, hvor er du tyk mis, sagde nissen. Hvad har du dog spist? – Mmmmjooooooo, øh, sagde katten Knud. Der var jo grøden og gryden, grydelapperne og kællingen og trolden med en tud så stor som en bæverhale, og nu er det din tur.
Og så åd katten Knud nissen med skæg så langt som en røvsyg søndag og gik videre ud ad vejen, og der mødte den vampyrflagermusen Åse og næsehornet Bent. – Ih, hvor er du tyk, kat, sagde de. Hvad har du dog spist? – Mmmmøøøøøøh, lad mig nu se, sagde katten Knud. Først var der grøden og gryden og grydelapperne og kællingen.
Så kom trolden med skægget og nissen på knallert. Næ, så kom bæverhalenæsen med en trold så stor som en røvsyg nisse og skægget, der var meget langt, eller også var det omvendt, men nu æder jeg i hvert fald også jer. Og så åd den vampyrflagermusen Åse og næsehornet Bent og gik videre ud ad landevejen. Der mødte den de hvide elefanter med skotskternet propelhat. – Ih, hvor er du tyk, kat, sagde de. Hvad har du dog spist? – Øøøøøøøøøh jo, sagde katten Knud, der var altså gryden og grøden og grydelapperne og kællingen, og øh ... så var der Åse med skægget og bæverhalenissen, næsehornstrolden og ham den røvsyge vampyrbent, og nu æder jeg også jer.

Og så åd katten Knud de hvide elefanter med skotskternet propelhat og gik videre ud ad vejen. Efter en tid kom den ind i byen og åd dén, og så blev den angrebet af Luftværnet og Hjemmeværnet og Frelsens Hær, og så åd den også dem, og så mødte den en mus. – Ih, hvor er du fed, kat, sagde musen. Hvad har du dog ædt? – Mmmøøøøøøøøøh, sagde katten Knud. Jo, der var altså hjemmefrelserens vampyrgrød, militærets skotskternede grydelapper og kællingens røvsyge bæverhale. Så var der elefantskægget i gryden og Åses propelhat og Bents hvide nisse og elefanterne. Eller også var det bæverhalegrøden og næsehornsgrydelapperne, den lange hvide by, vampyrflagermusegrøden og Åses røvsyge gryde. Nej, lad mig nu se, først var det skægtroldens hvide propelgrød, så var det bæverhalebyens røvsyge militærflagermusegrød og Frelsens trold Åse, eller også var det kællingens skotskternede skæg, som hun brugte til grydelapper, vampyrelefanternes bævernisser ... nej, ved du hvad, nu bliver jeg altså helt forvirret.
Lad mig nu se: Nissekællingen, troldbæveren, Frelsens røvsyge elefanter og grydelapsgrøden. Nej ... Og katten Knud tænkte og tænkte og blev mere og mere forvirret, og lige med et havde den pludselig tænkt så meget, at dens blodtryk var blevet alt for højt, og derfor sprang den i luften med et vældigt brag, og alt det, den havde ædt, kom ud igen. Der var den skotskternede grydelapselefant, næsehornsgrøden og propelhatmilitæret, eller hvordan var det nu? Nej, der var Hjemmeværnets skæg, kællingens bæverhale, vampyrflagermusens røvsyge havenisse, troldenes by og Hjemmeværnets luftgrød. Næ, lad mig nu se. Der var ...